Microsoft Business Solutions CRM

Microsoft Business Solutions CRM hjælper virksomheder med at forbedre salget, forenkle informationsprocessen og øge kundeservicen.

Microsoft Business Solutions CRM styrker virksomhedens forhold til kunder og samarbejdspartnere. Integrerede moduler til salg og kundeservice sikrer, at medarbejderne kan dele informationer og viden og dermed yde en ensartet og mere effektiv kundeservice. Ofte forlader kunder virksomheder på grund af manglende omsorg.

Med Microsoft CRM kommer virksomheden tættere på sine kunder og har herved bedre forudsætninger for at øge salget og styrke kundeplejen på tværs af virksomhedens afdelinger. Funktionaliteten i systemet omfatter bl.a. håndtering af emner og muligheder, et komplet overblik over kundens historik, automatisk håndtering af servicerapporter og en søgbar vidensbase. Microsoft CRM indeholder desuden rapporteringsværktøjer, der gør det muligt at foretage præcise forecasts og målinger på aktivitetsniveau og effektivitet.

Nem implementering og brugervenlighed
CRM systemet bygger på klassiske Microsoft-dyder som enkel implementering, brugervenlighed og fleksible tilpasningsmuligheder, hvor en af vores certificerede partnere kan bygge skræddersyede, evt. mere industrispecifikke løsninger ovenpå.
Med Microsoft CRM kan man hente kundeoplysninger via Microsoft Outlook eller via en browser. Desuden integrerer løsningen med de andre MS Office- produkter og med økonomistyringsløsningerne fra Microsoft Business Solutions – C5, XAL, Navision og Axapta.

CRM Service Managementløsningen understøtter mobile enheder, hvilket gør det muligt at rapportere online om tids- og materialeforbrug straks efter, at opgaven er udført, og mens servicemedarbejderen er ude at køre. Dette effektiviserer faktureringsprocessen.